Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang til Børnehave

Når dit barn fylder 3 år, rykker det videre til børnehaveafdelingen her i huset, medmindre I har ønsket noget andet. Det betyder, at man ikke skal skrives op til børnehave, men er sikret plads her.

Overgang til børnehaven sker måneden efter, at barnet er fyldt 3 år. Den sidste tid op til vil der være flere og flere dage eller aktiviteter, hvor barnet er med i børnehaven og på den måde allerede har vænnet sig til hverdagen derinde. Ligesom barnet dermed kender alle børn og voksne.

Helt praktisk sker overgangen ved, at der den sidste hverdag i vuggestuen holdes afslutning til formiddagssamling på barnets stue. Forældre og stue aftaler, hvordan afslutningen markeres. Efter afslutning samles barnets ting fra garderobe og badeværelse og køres sammen med barnet på en festligt pyntet vogn ned til børnehaven, hvor børnehavebørnene byder velkommen med flag, og hjælper med at sætte på plads i ny garderobe og på badeværelset. Herfra går barnet nu i børnehave.

Overgang, afslutning og velkomst er I som forældre ikke direkte involveret i. I er selvfølgelig med til at forberede barnet, ved at tale med dem om det. Som udgangspunkt er der ikke brug for, at i tager fri til indkøring. Hvis det er muligt, vil det være godt med et par korte dage at starte op på, da der er mange børn og nye indtryk, så man kan godt blive mere træt end vanligt.